Skip to content

Coronavirus/COVID-19 - Zimbabwe

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Zimbabwe i forbindelse med udbruddet af Coronavirus/COVID-19. Siden er senest opdateret den 12.04.2022 15:40

Ambassaden følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/COVID-19 i Zimbabwe. Danskere bosat eller på rejse i Zimbabwe opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og nedenstående informationskanaler.

FAQ
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du desuden svar på de fleste spørgsmål under: Spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet om coronavirus/covid-19.

Rejser til og fra Zimbabwe

  • Alle, der rejser ind i Zimbabwe, skal fremvise bevis for at de er færdigvaccineret. 
  • Med færdigvaccineret menes der, at man har fået to stik af en vaccine der er godkend af WHO.
  • Rejsende, der ikke er fuldt vaccinerede, skal fremvise en negativ PCR-test taget max 72 timer før afrejse.
  • Rejsende til Zimbabwe anbefales at registrere sin Covid-test hos African Trusted Travel eller UNDP Global Haven.
  • Kontakt info til den danske konsul i Harare finder du her.

Udvikling i smitte og restriktioner mv. i Zimbabwe

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Rejsende som er vaccinerede er ikke undtaget indrejserestriktioner ved indrejse til Zimbabwe.

Det danske coronapas anerkendes ikke som dokumentation for COVID-19 vaccination.

Læs mere om coronapasset her.

Indrejse i Danmark

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

 

NemID

Grundet udbruddet af covid-19 kan der opstå vanskeligheder med forsendelsen af post fra Danmark. Dette gælder også forsendelse af NemID. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. Mere information findes på følgende link

Nem adgang til vigtig information

  • Ambassaden opfordrer alle danskere i Zimbabwe til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her.
  • NB! Husk at afmelde dig danskerlisten ved hjemkomst til Danmark
  • Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du mellem 08.00 - 16.00 mandag til fredag tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: +27 12 430 9340. Uden for telefontiden kan du ringe til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45  33 92 11 12.
  • Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/COVID-19.
  • For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.