Coronavirus/COVID-19 - Mozambique
Ambassaden følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/COVID-19 i Mozambique. Danskere bosat eller på rejse i Mozambique opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne.
FAQ
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du desuden svar på de fleste spørgsmål under: Spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet om coronavirus/covid-19.
Rejser til og fra Mozambique
Det kan være vanskeligt at rejse til/fra Mozambique, da mange lande har lukket ned for rejsemuligheder fra det sydlige Afrika på grund af den nye bekymrende omikron-variant. Ambassaden anbefaler derfor, at du kontakter dit fly- eller rejseselskab med det samme for at undersøge hjemrejsemulighederne. Rejsende opfordres til at holde sig opdateret på flyselskabernes hjemmeside.
-
Regeringen har indført en række tiltag for at begrænse spredningen af Covid-19:
- Du kan nu indrejse på et gyldigt turistvisum eller opholdstilladelse.
- Alle rejsende skal medbringe en negativ Covid-19 PCR test taget 72 timer før indrejse.
- Børn under 11 er fritaget for at medbringe en Covid-19 test.
Det danske coronapas for COVID-19 vaccination
Rejsende som er vaccinerede er ikke undtaget indrejserestriktioner ved indrejse til Mozambique.
Det danske coronapas anerkendes ikke som dokumentation for COVID-19 vaccination.
Indrejse i Danmark
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark.
Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline (+45 7020 0233).
NemID
Grundet udbruddet af covid-19 kan der opstå vanskeligheder med forsendelsen af post fra Danmark til Mozambique. Dette gælder også forsendelse af NemID. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. Mere information findes her på følgende link.
Nem adgang til vigtig information
- Ambassaden opfordrer alle danskere i Mozambique til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her.
- NB! Husk at afmelde dig danskerlisten ved hjemkomst til Danmark
- Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du mellem 08.00 - 16.00 mandag til fredag tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: +27 12 430 9340. Uden for telefontiden kan du ringe til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45 33 92 11 12.
- Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/COVID-19.
- For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside.
Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.