Skip to content

Coronavirus/COVID-19 - Eswatini

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Eswatini i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19. Siden er senest opdateret den 11.03.2022 11:28

Ambassaden følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/COVID-19 i Eswatini. Danskere bosat eller på rejse i Eswatini opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne. 

FAQ

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du desuden svar på de fleste spørgsmål under: Spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet om coronavirus/covid-19.

Eswatini

Eswatini følger de sydafrikanske regler for indrejse. Dvs. danskere kan godt indrejse for "turisme" (leisure). 

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Rejsende som er vaccinerede er ikke undtaget indrejserestriktioner ved indrejse til Eswatini.

Det danske coronapas anerkendes ikke som dokumentation for COVID-19 vaccination.

Læs mere om coronapasset her.

Indrejse i Danmark

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline (+45 7020 0233).

NemID

Grundet udbruddet af covid-19 kan der opstå vanskeligheder med forsendelsen af post fra Danmark til Sydafrika. Dette gælder også forsendelse af NemID. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon. Mere information findes her på følgende link.

Nem adgang til vigtig information

       
  • Ambassaden opfordrer alle danskere i Eswatini til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her.
  • NB! Husk at afmelde dig danskerlisten ved hjemkomst til Danmark
  • Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du mellem 08.00 - 16.00 mandag til fredag tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: +27 12 430 9340. Uden for telefontiden kan du ringe til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45  33 92 11 12.
  • Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite kan du finde information om coronavirus/COVID-19.
  • For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.